Cushing

      Diagnosen

      I december skulle hestene vaccineres og jeg havde i et stykke tid undret mig over nogle nye fedtdepoter på Dusty, som skubbede til sadlen.

      Dyrlægen, som er ny, trådte ind, kiggede på ham og sagde "altså jeg ville gætte på Cushing" og hun havde ret.

      En blodprøve viste et ACTH tal på 199, hvor det på en rask hest er under 29.

      Det var et stort shock, jeg troede det var en livstilssygdom, men det er det ikke. Det er en stofskiftesygdom, og den rammer ikke kun ældre heste. Mange tror hesten ikke fælder og dette er tegnet at kigge efter, men dette er først senere i sygdommen.

      Behandling

      Jeg er generelt ikke glad for kemi, i form af medicin med giftige komponenter, som giver bivirkninger osv. Så jeg startede en urtebehandling. Jeg fik lavet en blanding af disse urter:

      • Agnus Castus
      • blåbærblade
      • gyldenris
      • gingko biloba
      • marietidselfrø

Resultat

Det første jeg bemærkede var en forbedring i vores galoptræning. Det har været uhyre svært at få Dusty til at galopere, vi kunne højst klare en enkel langside uden hjørner.

Så forsvandt hans tromlemave og sadlen holdt op med at glide frem.

Efter to måneder på urter, fik jeg taget en ny blodprøve og ACTH var 11.

Det er fantastisk og overraskende at det virkede så vildt. Nu fortsætter jeg med urterne og tager en ny blodpøve i slutningen af græsningstiden. Hvis det stadig er fint, så fortsætter vi og så tager vi en tjek blodprøve hver gang han vaccineres.

Lige nu er vi bare glade......og raske :-)